Magisk, mystisk og m?rkeligt ¨C helt uden konsekvenser

Den sidste tid er det g?et op for mig, at jeg er glad for litteratur der ikke altid giver mening. Magisk realisme, mystik og sci-fi er genrer, jeg langt fra har overblik over endnu, men som jeg f?ler mig meget tiltrukket af. For skal litteraturen altid v?re en hel og lukket enhed med en f?rdigbagt mening til slut? Jeg kan godt lide at l?gge en f?rdigl?st bog fra mig og t?nke det var godt nok m?rkeligt, og s? ikke t?nke videre over det. Ofte ligger historien jo og ruger i baghovedet nogle dage, og s? finder jeg alligevel p? at s?tte den i forbindelse med en eller anden betydning ¨C om det s? er noget der rent faktisk er i teksten, eller noget jeg selv har haft brug for at l?se ind i den. Det er jo det bekvemme ved tomme pladser.

P? studiet har vi for nyligt l?st Nancy Kress¡¯ Beginnings, Middles & Ends (1993): en slags f?rstehj?lp til skrivende mennesker. Kress giver tips til at g?re karakterer og plotudvikling sammenh?ngende og overbevisende, og hun forklarer hvordan man samler tr?dene smukt i slutningen. Jeg fandt egentlig teksten meget brugbar som hj?lp til at give kritik p? b?de andres og egne tekster. Men Kress fik mig ogs? til at t?nke p? den litter?re tekst som en fuldendt konstruktion, hvis begivenheder skal g? op i en h?jere enhed. En s?dan fin afslutning af samlede plotlinjer ser vi sj?ldent ude i virkeligheden; her introduceres vi for et mylder af m?rkelige og tilf?ldige elementer, der ikke n?dvendigvis kan forklares eller har betydning for ¡®plotlinjerne¡¯ i vores liv. Litteraturen er trods alt ikke at sammenligne med det virkelig liv.

Det er interessant at v?re bevidst om konstruktionen af litteraturens enhed, for det g?r ogs? at man kan stille sp?rgsm?l til den og udfordre den. Kan det for eksempel v?re interessant at indf?re elementer og handlingsforl?b der overhovedet ikke giver mening? Der er sikkert et v?ld af eksperimenterende forfattere, jeg ikke kender til, som har fors?gt sig med dette. Men af de b?ger jeg selv kender, mener jeg, at det er i de mystiske, magiske og m?rkelige v?rker, at vi kan f? udfordret behovet for mening og helhed. Derfor vil jeg dele nedenst?ende boganbefalinger med jer.

(Som et p.s. skal det n?vnes at en del af udgaverne godt nok er danske udgivelser, men det er m?ske ogs? muligt at f? fat i dem i norsk overs?ttelse. Hvis man ikke har noget imod at l?se dansk, kan jeg fx anbefale den virtuelle boghandel mikrofest.dk hvor det er muligt at bestille b?ger fra en god bunke danske mikroforlag)

Magisk magel?s realisme i Japan

Det danske forlag Korridor st?r bag en fin serie af oversatte kortromaner, heriblandt en r?kke japanske novellaer med karakter af magisk realisme, myte og fabel. Her kan n?vnes Et eksotisk ?gteskab (org. 2016) af Yukiko Motoya, At tr?de p? en slange / Forsvindinger (1996) af Hiromi Kawakami og Brudgommen var en hund (1998) af Yoko Tawada.

I disse tekster dukker magiske elementer op i en ellers moderne og realistisk hverdag. Det kan v?re

mystiske karakterer der tr?nger sig p?, som fx en hundelignende mand der implementerer sig selv i en ung l?rerindes hjem og udf?rer voldsom og ivrig oralsex p? hende. I en anden fort?lling invaderes en kvinde af en slange i menneskeskikkelse, der p?st?r at v?re hendes mor og som fodrer hende ind i passiviteten med ?l og hjemmelavet mad. Karakterernes interaktion med de magiske elementer er p? ¨¦n gang realistisk og uimponeret ¨C det skaber for eksempel uro, men ikke den store chokeffekt hos dem, n?r et familiemedlem skrumper ind til ?rtest?rrelse. Det er vel id¨¦en med mange af disse mystiske elementer, at de belyser problemstillinger fra den virkelige verden. For eksempel er Motoyas fort?lling om et ?gtepar, der rent fysisk ?ndrer sig til at ligne hinanden, et tydeligt billede p? en helt reel menneskelig dynamik. Men det er ikke altid at meningen med magien er lige indlysende, og det synes jeg bare for?rsager en charmerende og underholdende l?seoplevelse. Magien i disse fort?llinger bliver h?ngende i tankerne efter endt l?sning, og f?r ¨¦n til at fundere over hvad den kan symbolisere (og helt sikkert g?r). Men der er ogs? noget forfriskende ved bare at lade dem ligge, lukke bogen og fastholde fornemmelsen af forvirring og fascination over de m?rkelige h?ndelser. 

Nogle klassikere indenfor genren er selvf?lgelig Gabriel Garc¨ªa M¨¢rquez med bl.a. 100 ?rs ensomhed (1967) eller Isabel Allende med ?ndernes hus (1982). Desuden er russisk magisk realisme vist ogs? v?rd at tjekke ud, men jeg har ikke meget erfaring med det selv.

Sci-fi og spekulativ fiktion

I en type science fiction fors?ges de mystiske elementer i teksten forklaret p? pseudovidenskabelig vis. En s?dan forklaring m?tte vel afmystificere objektet, men tekstens beskrivelser er sj?ldent fyldestg?rende ¨C formentlig fordi dens konstellationer er s? langt fra virkeligheden, at vi n?ppe kan t?nke dem mulige. Et eksempel er fx H. G. Wells¡¯ klassiker The Invisible Man (1897), hvor det jo stadig er ret s? mystisk hvordan det er lykkedes videnskabsmanden Griffin at g?re sig selv usynlig ¨C den forklarende videnskab forbliver spekulativ, urealistisk. En bog, jeg for nylig har l?st, har en lignende tematik: i Valdemar Holsts Manden der t?nkte ting (1938) m?der vi Boutard, der er i stand til at materialisere objekter ved tankens kraft. Mystisk og fascinerende. Der f?lger en forklaring m?ntet p? neurologisk forskning, men det er jo fortsat m?rkeligt, og det er underholdende at l?se om hvordan denne farverigt uhyggelige evne udfolder sig i gr?-realistiske omgivelser.

    Mindst lige s? tilfredsstillende mystisk og sensationslysten er William Tenns The Seven Sexes (1968): en r?kke noveller i en blanding af science fiction og horror. Her l?ser vi bl.a. om en mand der bliver fanget inde i en lille piges fantasiunivers, komplet med en chokoladeflod, slikkepindsblomster og bolsjebuske ¨C og det er langt fra s? idyllisk som det lyder. I en anden fort?lling modtager en mand en pakke fra fremtiden, som viser sig at v?re et hobbys?t til at bygge en ?gte menneskebaby. Det er fedt n?r litteratur som dette f?r os til at sp?rge hvorfor? og hvordan? for det har absolut ingen konsekvenser, om vi finder svaret eller ej, men det har under alle omst?ndigheder f?et os til at sp?rge og t?nke.

I samme sci-fi-skuffe som amat?rhobbyisten der bygger en menneskebaby, finder vi Matias Faldbakkens seneste roman Vi er fem (2019). Med sin hverdagsrealistiske skildring af bygdefamilien Blystad kan v?rket l?ses som magisk-realisme-gone-science-fiction, da familiefaderen Tormod begynder at eksperimentere med en mystisk masse af intelligent dynamisk ler. Endnu en fort?lling der efterlader dig sp?rgende og h?rdt grublende over hvad du lige har l?st.

Af andre m?rkelige sci-fi-v?rker, jeg er st?dt p?, f?r jeg lyst til at n?vne Stanislaw Lems Solaris (1961) om en fremmed planet d?kket af et intelligent hav, der p? ubehagelig vis fors?ger at kommunikere med menneskene. Desuden H. G. Wells¡¯ The Time Machine (1895), der gennem tidsrejse giver et uhyggeligt indblik i menneskets makabre evolution til to arter (som jo ogs? v?kker tanker om Ridley Scotts aktuelle tv-serie Raised by Wolves). Af v?rker, der mere kan karakteriseres som spekulativ fiktion, kan jeg n?vne Kaspar Kolling Nielsens Mount K?benhavn (2010) om hvordan konstruktionen af et k?mpe bjerg i K?benhavn p?virker indbyggerne p? m?rkelig vis, eller Ernest Callenbachs Ecotopia (1975), hvor staterne Californien, Oregon og Washington har l?srevet sig fra USA for at blive en ?kologisk utopisk fristad.

At forst? det uforst?elige (eller ikke)

Inden for litteraturteorien mener man ofte ikke at det m?rkelige skal forblive uforst?eligt. Tv?rtimod taler teoretikerne Viktor Borisovitsj Sjklovskij og Darko Suvin om underligg?relsens kognitive effekt. Sjklovskij mener at underligg?relsen er litteraturens vigtigste greb, da den vanskeligg?r perceptionsprocessen og dermed forl?nger og udvider den. Det m?rkelige f?r os alts? til at t?nke. Ogs? Darko Suvin skriver om ekstrapolation og estrangement som sci-fi-genrens vigtigste greb: en forvr?ngning, udvikling eller ekstremisering af kendte elementer der fremmedg?r disse elementer for os, og skaber en kognitiv effekt hos l?seren. Men m? de tankeprocesser, der s?ttes i gang, altid ende i noget konkret?

Litteraturens fremmedg?relse kan hj?lpe os til at se virkeligheden i et andet lys, den kan hj?lpe os til at forst?. Det er behageligt fordi vi ikke kan lide det uforst?elige. Ude i virkeligheden g?r det os usikre, n?r der er noget vi ikke kan forst? eller forklare, noget der ikke lader sig afmystificere. Det er vel helt instinktivt, da det ukendte kan udg?re en uforudsigelig trussel. Men i litteraturen er der ikke tale om liv eller d?d, n?r det g?lder vores forst?else af det m?rkelige. Tekstelementer kan henligge i m?rke uden at det har nogen konsekvenser for os, og vi kan til geng?ld sv?lge lidt i mystikken og fryde os over den ufuldst?ndige tankeproces, den s?tter i gang. Det er i hvert fald noget jeg godt kan lide, at litteraturen v?kker i mig: en undren, en mild forvirring der f?les som en k?rkommen adspredelse, fordi den ikke er grund til bekymring, angst og myldertanker, som s? mange af virkelighedens uvisheder ellers er.

Alligevel er der jo ofte en mening bag galskaben i fiktionens mystiske elementer, og m?ske det er derfor vi finder den s? tilfredsstillende. Vi tvinges ikke ind i en kompleks tanker?kke for at finde meningen med det hele, men samtidig er det vel en del af l?serkontrakten for den slags litteratur, at den der leder skal finde. Vil du virkelig gerne finde en mening med det m?rkelige, er der rigeligt med tomme pladser, du kan udfylde som du vil. Der er god mulighed for at g?re en ende p? usikkerheden. En s?dan tryghed finder vi desv?rre ikke ude i virkeligheden ¨C omend den m?ske s?ges ih?rdigt gennem diverse konspirationsteorier, overtro og andre af menneskets m?rkeligt naturlige coping-mekanismer.