Anmeldt av Anne Katrine de Hemmer Gudme
Hvis man interesserer sig for kultur og historie, s? er mad og spisevaner en us?dvanligt righoldig kilde til information. Den mad der spises, fort?ller ikke bare om kulinariske trends og smag, men ogs? om ?kologi og de f?devarer, der er tilg?ngelige, om teknologi og de produktions- konserverings- og tilberedningsmetoder, der er til r?dighed, om ?konomi, levestandard, handel og globalisering, og om religion, f.eks. i kraft af religi?st betingede spiseregler, og sociale normer, s?som etikette og bordskik.
"I mellemtiden vil jeg opfordre Apollons l?sere til at udv?lge sig og l?se mindst tre af bogens kapitler."
Bogen Culinary Heritage er en god illustration af denne overflod. Den er resultatet af konferencen, ”Tracing, shaping, reshaping Culinary Heritage,” der blev afholdt i september 2022 med financiering fra to NFR-st?ttede forskningsprojekter, FOODIMPACT: The impact of food culture in medieval towns (KHM, UiO) og FoodLessons: Culinary heritage as a resource in developing ”Food Nation Norway 2030” (OsloMet).
Bogen er redigeret af Annecehen Bahr Bugge og Marianne Vedeler. De ti kapitler falder overordnet set i to grupper, de historisk-ark?ologiske i kapitel 1 til 6 og de moderne i kapitel 7-10.
Christian L?chsen R?rud starter med et fiskeben fundet i en skibsgrav i Gjellestad og bruger dette fund til at dykke dybt ned i kveitefiskeriets historie i Norge og omegn i vikingetiden.
Marianne Vedeler og Margrethe Figenschou Simonsen pr?senterer resultater fra nylige udgravninger af cistercienserklosteret p? Hoved?ya, og unders?ger, hvad de kan fort?lle os om munkenes spisevaner og om klosterets ?konomi og relationer til lokalsamfundet langs Oslo fjorden.
Per G. Nordseng unders?ger saltproduktionens historie i Norge frem til ?r 1600, en r?vare der har haft stor indflydelse p? hvad og hvordan man spiste, fordi saltning (og t?rring) var den vigtigste konserveringsmetode i f?r-moderne tid.
Silje H?rstad pr?senterer friske fund fra Bjerland g?rd n?r Mandal i Agder, en udgravning der giver et sj?ldent indblik i ikke-urban f?devareproduktion og spisevaner i Norge i middelalderen.
Mathias Blobel zoomer ind p? forskellige betegnelser for kar til madlavning i middelalderens Norge, s?som gr?ta, pottr og ketill, og reflekterer over, hvordan man kan forene disse betegnelser i skriftlige kilder med faktiske ark?ologiske fund af forskellige kartyper i jern, keramik og sten.
Lars Marius Garshol skitserer ?lbrygningens historie i Norge med s?rligt fokus p? brugen af kogesten eller ildsten til opvarmning i vikingetiden og middelalderen, hvor de f?rreste havde tilgang til en kedel af metal.
Jenny H?gstr?m Berntson opsummerer resultaterne af et feltstudium i landsbyen Kukkola i det nord?stlige Sverige, hvor lokalomr?dets historiske tradition for sik-fiskeri er blevet tilegnet status som levende kulturarv af UNESCO. I kapitlet fokuserer Bentson p? den kulturarvsforvaltning, der opst?r i samspillet mellem kulinariske turister og Kukkolas turistindustri.
Theano Moussouri, Diana Rahman og Georgios Alexopolous pr?senterer i deres kapitel feltarbejde fra to projekter, der relaterer til kulinarisk kulturarv og ?kologisk bevidsthed. Det ene er b?redygtigt sm?skala landbrug i Indonesien, det andet hedder BigPicnic projektet, og har v?ret rullet ud i flere botaniske haver i Europa.
Ragnhild Hutchison tager udgangspunkt i opskriften p? Fr?ken Truchs julekake fra midten af 1800-tallet, bagt med importvarer som raffineret sukker, citroner, kardemomme og kanel, og illustrerer samspillet mellem spisevaner, ?konomi og international handel i Norge.
I bogens sidste kapitel fort?ller Annechen Bahr Bugge Oslos restaurantscenes kulturhistorie fra de allerf?rste restauranter i begyndelsen af 1800-tallet, over den norske Escoffier, André Engh i 1930erne, og frem til det nye nordiske k?kken og den norske Michelinstjerneregn i det 21. ?rhundrede.
Som det fremg?r af ovenst?ende er Culinary Heritage en typisk konferenceudgivelse. De enkelte bidrag er tilsyneladende trykt mere eller mindre u?ndret i forhold til, hvordan de blev pr?senteret live i september ’22, og de stritter lidt i hver sin retning. S?dan g?r man det, n?r man har et eksternt finansieret projekt. S? skal der afholdes konferencer og udgives fagf?llebed?mte, open-access publikationer.
Culinary Heritage foreligger b?de i en l?kker n?rmest coffee-table-agtig hardback og i en nydelig e-version. Eneste flue i suppen er, at manuskriptet ville have haft godt af en ekstra korrekturl?sning eller to.
Jeg kunne godt lide bogen. Emnet interesserer mig, og jeg fik noget ud af at l?se de ti kapitler. De var allesammen indbydende retter i en lettere eklektisk sammensat buffet. Den s?rgelige sandhed er bare, at jeg med stor sandsynlighed er en af de f? personer i verden, der faktisk kommer til at l?se hele bogen. Langt de fleste l?sere vil udv?lge sig et enkelt kapitel, fordi de interesserer sig specifikt for salt i Norden, cisterciensiske dambrug eller kulinarisk kulturarvs-turisme.
Jeg kan ikke lade v?re med at ?rgre mig lidt p? bogens vegne. Jeg er sikker p?, at det var enormt inspirerende at deltage i konferencen, som bogen er udsprunget af, og jeg kan levende forestille mig, at samtalen gik livligt og tv?rfagligt mellem deltagerne. Jeg ville s?dan ?nske, at b?de Culinary Heritage og konferenceudgivelser generelt i langt h?jere grad afspejlede denne samtale, og at en bog som denne faktisk gav et klart indtryk af, at der havde v?ret forudg?ende interaktion og kommunikation. Det kr?ver naturligvis ekstra tid og indsats for alle involverede, s?dan at f? sin egen forskning til at spille sammen med andres, men ih, hvor kunne resultatet da ogs? have v?ret indsatsen v?rd.
Man kunne have gjort det p? en lavpraktisk m?de, og have bedt alle bidragydere om at forholde sig til deres data indenfor den samme teoretiske ramme eller til at reflektere over de samme konkrete kulturarvs-relaterede problemstillinger med udgangspunkt i deres eget arbejde.
Helt magisk kunne det naturligvis g? hen og blive, hvis man virkelig havde skubbet deltagerne til at t?nke sammen. Jeg forestiller mig, at f.eks. Norseng og Hutchinson i f?lleskab ville kunne komme frem til nogle v?rdifulde betragtninger ang?ende madkultur, handel og internationalisering, H?rstad og Berntson kunne uden tvivl samarbejde om madkultur og det lokale i randomr?der, og Vedeler, Figenschou Simonsen og Bahr Bugge kunne i f?llesskab g?re os klogere p?, hvordan madkultur, viden og trends rejser p? tv?rs af landegr?nser.
I en bedre verden ville flere konferenceudgivelser se s?dan ud. De ville v?re et resultat af samtalen og ikke bare en gentagelse af det man hver is?r havde forberedt hjemmefra. Jeg h?ber, at det en dag kan blive reglen snarere end undtagelsen.
I mellemtiden vil jeg opfordre Apollons l?sere til at udv?lge sig og l?se mindst tre af bogens kapitler, s? de kan g?re min dystre forudsigelse ovenfor til skamme, og s? vil jeg i ?vrigt anbefale, at man bes?ger den aktuelle udstilling Middelalderens kj?kken p? Historisk museum, s? man selv kan se og dufte de historiske k?kkenredskaber og krydderier, der spiller hovedroller i flere af bogens kapitler.
--
Marianne Vedeler og Annechen Bahr Bugge (red.):
CULINARY HERITAGE
Tracing, shaping and reshaping food culture from the Middle Ages to the present
Cappelen Damm
2024
MARIANNE VEDELER er professor i arkeologi ved Kulturhistorisk museum, Universitetet i Oslo.
ANNECHEN BAHR BUGGE er sosiolog (dr.polit.) og forsker ved Forbruksforskningsinstiuttet SIFO, OsloMet.
ANNE KATRINE DE HEMMER GUDME er professor i det gamle testamentet ved Det teologiske fakultet, Universitetet i Oslo