Historiker Jon R?yne Kyllingstad har skrevet en grundig og velformidlet bog om raceforskning fra 1700-tallet til i dag – med fokus p? hvordan Norge var engageret i en videnskabsproduktion, som vi i dag vil betegne som racistisk og uetisk, og hvordan raceforestillinger var t?t forbundne til opbygningen af norsk nationalitet og norsk selvforst?else.
"... Rase (…) bidrager med et nuanceret og savnet blik p? Norges fortid."
I f?rste halvdel af 1800-tallet, hvor Norge havde behov for at markere sig over for Sverige og Danmark, udviklede norske forskere teorier om, at fortidens Danmark og Sydsverige var blevet bosat af syd-germanske gotere, mens Norge og nord-?st Sverige var blevet bosat af nord-germanske stammer.
De nord-germanske stammer, kaldet nordmenn, "underla seg den s?rgermanske (gotiske) befolkning og introduserte skandinavisk kultur til Danmark" (82). Det var "alts? nordmennene som hadde domineret oldtidas Skandinavia og skapt den norr?ne kulturen ... Norge [hadde ogs?] en s?rlig demokratisk karakter, sammenlignet med ... Sverige og Danmark" (82 f.).
Mens l?sere i dag kan le af disse inter-regionale stridigheder, viser Kyllingstad hvordan forestillingen om norsk dominans var t?t knyttet til forestillingen om den hvide races overlegenhed. Indbygget i forestillingen om de overlegne nordm?nd var nemlig forestillingen om, at ikke-hvide, ‘underlegne’ samere var blevet "fordrevet til perifere omr?der av Skandinavia fordi deres primitivitet gjorde at de ikke klarte ? forsvare seg mot invaderende germanere [hvide nordm?nd]" (86).
En stor styrke ved Rase er, at Kyllingstad fremviser tvetydighed og ambivalenser i raceforskningen og dens konsekvenser: Forskerne var uenige om, hvordan menneskeheden skulle inddeles i racer og hvilken betydning race skulle till?gges.
En uenighed var mellem tilh?ngere af polygenesis og monogenesis: Polygenesis var forestillingen om, at forskellige racer repr?senterede forskellige arter, mens monogenesis var troen p?, at alle mennesker tilh?rte samme art. Polygenesis blev brugt som forsvar for slaveriet, mens monogenesis blev et argument imod slaveri. Men den monogenesiske tankegang l? ogs? bag de voldsomme assimilationspolitikker (fx fornorskningspolitikken), som flere lande iv?rksatte overfor oprindelige folk.
Uenigheder mellem forskere g?r det umuligt at forklare fortidige holdninger med, at man var et produkt af sin tid – for tiden var ikke ensidig. Filosoffen Kant, som troede p? ”dybtgripende og permanente raseforskjeller” og s? det ”naturlig at andre folkeslag skulle underkaste seg hvit dominans” (51), er senere blevet forklaret/forsvaret med, at han var et barn af sin tid. Men Kyllingstad viser, at Kant havde samtidige kollegaer, der udtrykte sig med respekt for forskellige folk – fx den afrikanske Anton Amo, som i 1729 skrev doktorafhandling ved Halle-Wittenberg- universitetet om afrikaneres rettigheder i Europa.
Rase er en fremragende bog, og Kyllingstad form?r p? fornem vis at gennemg? et stort kapitel i videnskabshistorien.
Derfor undrer det mig, at han tilsyneladende er blind overfor den nyere norske forskning, som de sidste 10-15 ?r har arbejdet inden for feltet critical race and whiteness studies. Denne blindhed g?r, at Kyllingstad (urigtigt) skriver, at ’race’ ikke anvendes som akademisk betegnelse i Norge i dag (modsat i USA og UK), og at der ikke findes en norsk akademisk og politisk t?nkning om race som social konstruktion.
Jeg ved ikke, om dette skyldes, at fagdisciplinerne i Norge er lukket for hinanden p? en s?dan m?de, at det er muligt at v?re historiker uden at opdage, at forskere fra andre fag, som k?nsforskning, uddannelsesforskning, antropologi og medieforskning (fx Sindre Bangstad, Oda-Kange Diallo, Cora D?ving, Kristin Gregers Eriksen, Sandra Fylkesnes, Yael Harlap, Henry Mainsah, Lin Pr?itz og Stine H. Bang Svendsen) netop er optaget af at udvikle de kritiske blikke p? race og hvidhed i en norsk kontekst, som Kyllingstad efterlyser i bogen. Dét m? der rettes op p? i n?ste genoptryk af Rase.
For Rase fortjener at blive l?st vidt og bredt i Norge, da den bidrager med et nuanceret og savnet blik p? Norges fortid.