I “Hva er ytringsfrihet” forklarer Anine Kierulf i en lettilg?ngelig form hvad retten til ytringsfrihed g?r ud p?; hvorfor og hvordan er den beskyttet, hvordan den forholder sig til andre rettigheder (fx retten til tankefrihed og retten til privatliv), og hvilke gr?nser den er underlagt. Bogen tager udgangspunkt i ytringsfrihed som en grundl?ggende menneskerettighed, der danner grundlag for rettsstaten og demokratiet. Rettigheden er bl.a. fastlagt i FNs Konvention om Civile og Politiske Rettigheder, Den Europ?iske Menneskerettighedskonvention, og i den norske grundlov.
Retten til ytringsfrihed indeb?rer, at borgere har frihed til at ytre sig og s?ge information uden statslig indblanding. Friheden er ikke absolut, men menneskeretten s?tter rammene for det handlingsrum, som staten har til at gribe ind i friheden. Sondringen mellem ytringer der er beskyttet, og ytringer der ikke er (ulovlige ytringer) er en vigtig rettesnor i forst?elsen af ytringsfrihed som en rettighed. Tillige er det centralt, at den formelle ytringsfrihed i praksis er begr?nset af en lang r?kke andre forhold, s?som den “ytringskultur” man er i, fx hvis man er bange for at ytre sig, og de ressourcer og muligheder man har for at komme til orde.
Bogen kommer fint rundt om et komplekst emne, og g?r det med konkrete og nutidige eksempler let for l?seren at f?lge fort?llingen om ytringsfrihedens ide og udfordringer. En s?rlig styrke er det her, at bogen form?r at koble ytringsfriheden som jura med ytringsfriheden som praksis – og illustrere samspillet mellem de to. Som led i fort?llingen inddrages teknologi-giganter, omend dette aspekt godt kunne v?re mere uddybet givet den stadig st?rre rolle de digitale platformene spiller som rum for offentligt debat. Bogen n?vner platformenes ansvarsimmunitet, og deres rolle ift. ulovligt indhold, men kommer ikke n?rmere ind p? den magt som de i praksis ud?ver over borgernes ytrings- og informationsfrihed. En magt som menneskerettens beskyttelse af ytringsfriheden endnu ikke har form?et at indfange.