Dr?be uden at myrde

Sp?ndende antologi unders?ger voldslegitimeringens anatomi.

Av Mikkel Thorup
Publisert 22. sep. 2021

?ystein S?rensen, Bernt Hagtvet & Nik. Brandal (red.):

POLITISK VOLD

Former og ?rsaker

Dreyers forlag 2021

 

Nik. Brandal er historiker og f?rsteamanuensis i internasjonale studier ved Bj?rknes h?yskole.

Bernt Hagtvet er professor II i internasjonale studier ved Bj?rknes h?yskole og professor emeritus i statsvitenskap ved UiO.

?ystein S?rensen er professor i historie ved UiO. 

Mikkel Thorup er professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet.

Hannah Arendt sagde engang, at voldsakt?rer i deres selvforst?else dr?ber uden at myrde, dvs. de tager andres liv uden i selvforst?elsen at g?re noget moralsk eller juridisk forkert. Hvordan man kan t?nke s?dan, er del af denne tankev?kkende antologi at unders?ge.

I mere teoretiske kapitler om ekstremisme, Georges Sorel, antikolonial voldst?nkning, k?nsbaseret vold i krig, afkobling som voldsstrategi, s?vel som case-studier af SS, italienske Casa Pound, venstreekstremisme, islamistisk terrorisme, kolonialvold i Kenya, opr?rsvold i Vest-Afrika og et afsluttende kapitel om Gandhis ikke-vold unders?ges den politiske volds forskellige former og argumentationsformer.

”Med denne antologi er vi godt i gang med sv?re sp?rgsm?l.”

Jeg vil s?rligt fremh?ve ?yvind ?sterud om antikolonial vold hos Sartre og Fanon; Razan Abdulkader om IS og PFLP; Tore Linné Eriksen om den britiske kolonialvold i Kenya, samt Bj?rnar ?stby om hvorfor sm?konflikter forts?tter tilsyneladende uden form?l og mening i Vest-Afrika. Kombinationen af teoretisk indsigt med empirisk f?lsomhed og nysgerrighed er her s?rligt vellykket.

Generelt er det en ganske vellykket s?t af kapitler, der hver for sig afd?kker v?sentlige og uomg?ngelige dele af voldens sp?rgsm?l til os: hvorfor dr?ber vi andre med god samvittighed? Hvordan forst? vold? som der st?r i indledningen.

Der er et sp?ndende og varieret udbud af forfattere og temaer. Redakt?rerne skal have ros for variationen og bredden, om end det ogs? g?r det lidt uklart, hvad der binder bogen sammen. Det g?r dog ikke s? meget, da bidragene hver is?r er st?rke. Indholdsm?ssigt har jeg kun tre kritiske kommentarer.

De to f?rste og v?sentligste ang?r ?ystein S?rensens bidrag, hvor det ikke virker oplagt eller gavnligt at reducere ekstremisme til dem, ”som ?nsker at erstatte det eksisterende politiske demokratiet med et autorit?rt eller totalit?rt diktatur.” Det reducerer ekstremisme til anti-demokratisme, og det virker ikke rigtigt. I samme artikel skal klimabev?gelsen helt uforklarligt antydes som voldsberedte. Der er ingen argumentation eller dokumentation for det, og med m?ngden af faktiske voldsud?vere i verden i dag, virker det kunstigt at skulle spekulere nogle frem, der tv?rtom har vist sig helt utrolig fredelige.

Det tredje kritikpunkt – og det er sm?t – ang?r Bernt Hagtvets ellers interessante kapitel om Georges Sorel, hvor han uden bevis f?r sammenk?det Sorel med Herbert Marcuse og andre. Her ville det v?re bedre enten at p?vise en inspiration hos dem, der faktisk var inspirerede eller at bruge Sorel som prisme for en bredere voldst?nkning, der ogs? eksisterer uafh?ngigt af Sorel.

I antologier kan man altid sp?rge til, hvad der er med, og hvad der ikke er med. Personligt savner jeg kapitler om h?jreekstreme terrorister og om de vestlige landes legitimering af krigen mod terror (invasioner, tortur, snigmord, droneangreb …), eller hvad med Syriens legitimering af borgerkrigen? Eller hvad sker der, hvis vi begynder at forst? EU’s anti-immigrationspolitik i Middelhavet som politisk vold? Det er bare ment som en opfordring til en 2er. Med denne antologi er vi godt i gang med sv?re sp?rgsm?l.                                                                                                            

Publisert 22. sep. 2021 11:55 - Sist endret 7. nov. 2025 15:11