I sommeren 1519 ankom to skibe til Trondheim med hver sin bogudgivelse, trykt i hhv. Paris og K?benhavn. Det drejede sig om b?ger p? latin,bestilt af biskop Erik Valkendorff til brug for kirker og pr?ster i Norge.
"Det er bog- og kulturhistorie af international kaliber – fra en norsk vinkel."
S? vidt vi ved, var det f?rste gang b?ger var blevet trykt specielt til et norsk publikum. Trykte b?ger var dog allerede kendt, men det var f?rst i 1643, at en trykpresse kom i brug p? norsk grund.
500-?ret for biskop Valkendorffs to bogbestillinger har v?ret en anledning til et st?rre forskningsprojekt – og senest en bogudgivelse med titlen: Litter?re verdensborgere. Transnasjonale perspektiver p? norsk bokhistorie 1519–1850. Her er det pointen, at bogtrykket har v?ret brobygger og formidlingskanal mellem Norge og omverdenen i ?rhundreder. Hvis man vil forst? norsk boghistorie, m? der derfor transnationale perspektiver til!
Bag udgivelsen st?r projektet “Literary Citizens of the World. Tracing the Transnational Crossroads of Books in Early Modern Norway” (LitCit), finansieret af Norges forskningsr?d. Det er tale om et samarbejde mellem forskere fra Nasjonalbiblioteket, Universitetet i Oslo og andre institutioner.
Projektet har v?ret ledet af Aina N?ding og Ruth Hemstad. Den enkle bog p? ca. 430 sider, udgivet i serien Nota Bene ved Nasjonalbiblioteket i Oslo, vil f?rst og fremmest formidle viden. Det er langt fra en coffee-table-bog! Men for blot 99 kr bliver man inviteret ind i bogkulturens fascinerende verden.
I 16 velskrevne kapitler kommer l?seren t?t p? konkrete genrer og enkeltudgivelser, man h?rer om nye l?sergrupper og l?sem?der, herunder titler til b?rn og til ”Qvindernes for?dling” (efter udenlandske forl?g), og i sidste del kan man l?se om, hvordan bogtryk og identitetspolitik ofte er v?vet t?t sammen.
Det er bog- og kulturhistorie af international kaliber – fra en norsk vinkel.
L?s den!