Anmeldt av Jonas Christoffersen
Retsf?llesskabet mellem Danmark og Norge er st?rkt. Det g?lder ogs? p? det menneskeretlige omr?de. Samfundsforholdene er sammenlignelige. Retskulturerne minder til forveksling om hinanden, ligesom landene deltager i stort set det samme internationale samarbejde. Derfor kan vi ogs? l?re meget af hinanden, hvis vi l?rer om forholdene i andre nordiske lande.
Men vi m? naturligvis starte med os selv; Danmark med Danmark, og Norge med Norge. I Norge bliver jurister hjulpet rigtig god p? vej af F?llesdal, Ruud og Ulfsteins nye bog. Bogens bidrag er skrevet af personer, der i Danmark er kendt som kyndige professorer, dommere og embedsm?nd.
DE NORDISKE lande har en f?lles tradition for en meget svag domstolspr?velse. Norges H?yesterett var rigtignok hurtig til at anerkende pr?velsesretten, men H?yesterett spiller ingen central rolle i udviklingen af det norske demokrati. Det er som i de ?vrige nordiske lande politiske kr?fter, der har drevet udviklingen.
Trods retsf?llesskabet har Norge p? nogle punkter valgt at forholde sig til menneskerettighederne p? en anden m?de end Danmark. Grunnloven inkorporerer s?ledes en h?ndfuld centrale konventioner p? forfatningsniveau. Det er helt ut?nkeligt i Danmark. H?yesterett har – i sammenligning med Danmarks H?jesteret – anlagt en mere fleksibel tilgang til konventionernes betydning i national ret.
H?YESTERETT formulerede i 1994 den retningslinje, at norsk ret kun viger for international ret, hvis den er tilstr?kkelig klar og entydig. Denne klarhedsdoktrin blev udviklet i 2002, hvor H?yesterett udtalte, at de norske domstole skal anvende samme fortolkningsprincipper som Menneskerettighedsdomstolen. Det minder meget om formuleringen fra Danmarks H?jesteret. Men Norges H?yesterett tilf?jede imidlertid, at selv om det f?rst og fremmest er Menneskerettighedsdomstolen, der skal udvikle konventionen, kan de norske domstole bygge p? traditionelle norske v?rdiprioriteringer, navnlig hvis den norske lovgiver har vurderet forholdet og fundet, at der ikke er modstrid med konventionen. Det tror jeg heller ikke vi skal regne med at Danmarks H?yesterett kommer til at skrive, selv om det er meget fornuftigt.
H?yesterett anf?rte desuden, og det er virkelig interessant og forudseende, at de norske domstole p? den m?de vil kunne indg? i et samspil med menneskeretsdomstolen og bidrage til at p?virke dens praksis. Det kunne lyde som om, Norges H?yesterett stiller sig p? lovgivers side, men det er ikke tilf?ldet, og det dr?ftes i antologien, om H?yesterett er g?et for vidt. Alts? om H?yesterett til skade for magtbalancen mellem lovgiver og domstole puster endnu mere indhold i konventionerne end de internationale domstole.
I DAG st?r Norge i samme situation som mange andre lande i Europa. I og vi skal finde ud af, hvordan vi fremover forholder os til de internationale menneskerettigheder – og det internationale samarbejde i det hele taget. Grundlovs?ndringen i 2014 har medf?rt, at Grunnloven skal fortolkes i lyset af de internationale konventioner og tilknyttet praksis, der er mere detaljeret og kan kaste lys over Grunnlovens menneskerettighedsbestemmelser, som det hedder i forarbejderne. H?yesterett har i 2015 udtalt, at fremtidig praksis fra de internationale organer ikke har samme betydning ved fortolkningen af Grunnloven som ved fortolkningen af de parallelle konventionsbestemmelser, og at det er H?yesterett og ikke de internationale organer, der har ansvaret for at fortolke, afklare og udvikle Grunnlovens menneskerettighedsbestemmelser.
Det medf?rer en kompleksitet i retsudviklingen, som skyder Norges H?yesterett frem i en rolle, Danmarks H?jesteret ikke har. Det store sp?rgsm?l er derfor, om det er godt for samfundsudviklingen, hvis domstolene p?tager sig en st?rre opgave i retsudviklingen. Det kommer helt sikkert an p? ?jnene, der ser. Og der bliver nok at f?lge med i og forholde sig til.
Norges ?verste domstol spiller i dag en mere markant rolle i fortolkningen og anvendelse af de internationale menneskerettigheder end for 20–30 ?r siden. Udviklingen er g?et hurtigt. Og trods det ansvar, Norges H?yesterett har taget p? sig, er det v?rd at h?fte sig ved, at Norge har haft mindre held end Danmark til at undg? domf?ldelse ved Strasbourgdomstolen. Der er alts? stadig et–eller–andet, der kunne fungere bedre i Norge.
DEN NYE antologi om ”Menneskerettighetene og Norge” indeholder mange og interessante diskussioner om betydningen af navnlig Menneskerettighedsdomstolens praksis p? konkrete omr?der. De mange og grundige diskussioner vil have betydning for mange norske praktikere – og for universitetsfolk, naturligvis. Antologien og dens mange bidragene har h?j kvalitet, og antologien fortjener l?sere – ogs? i Danmark.