Med denne bog fra professor i litteratur, Christian Refsum, bliver man klogere p? k?rlighedens moderne vilk?r. Den giver l?seren en klar orientering i modernitetens k?rlighedsvilk?r med hj?lp fra b?de kunst og filosofi. Dens gennemg?ende tr?k er en sensitivitet over for den sv?re k?rlighed. Refsum har sans for k?rlighedens ekstremer, for de lidt sj?ldnere k?rlighedsmanifestationer i almindelige liv, der i mange tilf?lde er besynderligt k?rlighedsl?se, men m?ske s? meget desto mere pr?get af l?ngsel. Vi f?res gennem ulykkelig k?rlighed hos en Lena Andersson, besv?rlig omsorg for den d?dssyge hos Haneke, kvindelig ensomhed med Lars von Triers Nymphomaniac, egoisme, masochisme, prostitution og k?rlighedsmarked i Houllebecqs og Cathrine Millets romaner og i Ulrich Seidls film og masser af opslidende beg?r hos bl.a. Geir Gulliksen, Jonathan Franzen og Sofi Oksanen.
INDRAMNINGEN af disse analyser er fremh?velsen af k?rlighedens politiske kraft. Det begynder med John Lennons politiske budskaber sendt fra hans og Yoko Onos seng og ender med den folkelige og politiske insisteren p? k?rlighedens politiske kraft, der sammen med analysen af Vigdis Hjorths forfatterskab hj?lper Refsum frem til en forst?else af dét, han kalder k?rlighedens st?rke kraft til p? en gang at forandre selvet og den politiske verden, som selvet udfolder sig i.
Bogens titel forklares ved at k?rlighed som religion handler om at tro p? k?rligheden i tre betydninger, dels tilliden til at netop k?rligheden kan sikre lykken i tilv?relsen, dels at k?rligheden i seksualitetens form fungerer som en sekulariseret religions samfundsgennemsyrende gennemslag, dels at mange har investeret deres religi?se l?ngsler p? den lidenskabelige k?rligheds omr?de.
NETOP DEN sidste tr?d tr?kker Refsum tilbage til den romantiske k?rlighed og dens idealisering af tosomheden. I et opg?r med eller rettere en k?rlig, kritisk gennemgang af en k?rlighed, der lukker sig om den n?re, erotiske relation, st?tter Refsum sig p? en loyal l?sning af en r?kke nyere samfundsfilosoffer og litterater. I tilf?ldet Simon May, der udgav Love. A History i 2011 l?ser han endda en selvst?ndig teori frem hos May, som man nemt kan overse i dét, der snarere er en gennemgang af k?rlighedens filosofihistorie. Refsum gennemg?r k?rlighedsteorier hos May, men ogs? hos A. Badiou, Z. Baumann, E. Levinas, R. Girard, R. Barthes, A. Gorz, Ulrich Beck, Zizek, A. Damasio og Cathrine Malabou og fletter det fornemt ind, s? det underst?tter de n?nsomme og dog originale analyser af romanernes og filmenes fiktive jeg’er. Dermed aftvinges v?rkerne en r?kke nuancerende bud p? k?rlighedens muligheder og skibbrud. Det radikale sammenst?d mellem k?rlighedens idealtyper og et stadig mere ”brutalt” marked for date og dumpning skildres som et vanskeligt vilk?r for enhver, der fors?ger at leve k?rligheden ud i det moderne.
DE GENNEMG?ENDE tr?k i k?rligheden p? tv?rs af erotik, lidenskab, venskab, ?mhed, tillid og tro deles op i k?rligheden som sanselig, uegennyttig, anerkendende og tryg forklaret med fire gr?ske termer: eros, agape, filia og storge. Det sidste tr?kker klart k?rligheden op til det 20. ?rhundrede, hvor C.S. Lewis indf?rer storge-begrebet som tryghed eller tilknytning, hvilket Refsum s? udbygger med Badiou, May og Bauman ved at vise, at det m?ske er muligt at finde sig til rette i en flydende modernitet gennem en k?rlighed, der ligner religionen ved at organisere gennem dr?mmen om den ud?delige k?rlighed.
MED BOGENS afsluttende tese om en hvilende, men modstandsdygtig religi?sitets opblomstring peges der i en noget anden retning og det skulle da v?re det eneste, man skulle bebrejde bogen, at den ender med at tage sin titel p? ordet i en form, som ikke har v?ret bogens ?rinde fra begyndelsen.
Det er k?rlighed og ikke religion, man bliver klogere p? ved at l?se denne bog fra Refsums h?nd. Men det er ogs? i sig selv en stor og tiltr?ngt berigelse.