Anmeldt av: Dion Rüsselb?k Hansen
Hvem har ret og pligt til at g?re hvad ved hvem og hvorfor? Hvordan skal/b?r denne ret og pligt udspille sig i s?vel p?dagogiske som i undervisningsm?ssige praksisser? Hvorfor skal lov- og retsm?ssige logikker spille en tiltagende rolle i skolen? S?danne sp?rgsm?l tages der fat p? i antologien, “Retten i skolen – mellom pedagogikk, juss og politikk”, der er redigeret af Kristian Anden?s og Jorunn M?ller.
UDOVER et forord og en indledning best?r bogen af 16 kapitler, der inddelt i fem overordnede dele. I f?rste del s?ttes der fokus p? en r?kke uddannelsespolitiske sp?rgsm?l, hvorefter vi i anden del pr?senteres for analyser af politiske styringsdokumenter og vejledninger. I del tre, “Profesjonsut?velse, tematiseres bl.a. rektors blik p? en r?kke sagsforhold som barnets/elevens ret til specialundervisning, et godt psykosocialt milj? og tilpasset opl?ring (kap. 8), ligesom der tages fat i den retslige regulering, der knytter sig til et godt psykosocialt skolemilj? (kap. 9). Del fire handler om nationalt tilsyn. I kapitel 15 pr?senterer fx Jeffrey Brooks Hall en interessant analyse af, hvordan den uddannelsespolitiske udvikling har taget sig ud i Norge og i Sverige. Trods en r?kke forskelle, fx de mere radikale sanktionsmuligheder, der eksisterer i Sverige, hvis ‘varen ikke leveres’, s? viser lighederne ogs?, at den politiske intervenering i skolem?ssige praksisser i form af fx tilsyn er eskalerende. Bogen afrundes i del fem.
BOGEN skriver sig ind i en (trans-) national uddannelsespolitisk konktekst, hvor der er fokus p? kvalitetssikring, ansvarligg?relse, kontrol og regulering, der p? en og samme tid (u)muligg?r visse former for frihed og styring. Som det artikuleres i antologiens indledning, s? er det samtidens tendens til detaljeret (politisk) regulering og til at henvise til love og retsregler, n?r forskellige konfliktuerende sagsforhold skal h?ndteres, der aktualiserer et behov for at kigge n?rmere p?, hvad dette betyder for forskellige typer (rets-) subjekter og praksisser i skolen.
Fx kigger Kirsten Sandberg i kapitel 2 n?rmere p? begrebet ‘barnets bedste’, og hvordan hensynet hertil i skolen m? medreflekteres i forhold til de afg?relser, der tr?ffes, og de begrundelser der gives. Nu er det ikke en uproblematisk aff?re at tage hensyn til barnets bedste, thi dette altid m? vurderes partikul?rt og altid g?res ud fra s?vel en generel som en konkret viden og indsigt om det singul?re barn. Barnets retssikkerhed tematiseres i kapitel 3. Her fokuserer Helga Aune bl.a. p? barnets ligeret til p?dagogisk udbytte uafh?ngigt af dets k?n. Anunes ambition er vigtig: at problematisere selvf?lgelige k?nsrollem?nstre, der kan vanskeligg?re ligestilling i skolen. Sp?rgsm?let er dog, hvorvidt og hvor langt skolen kan og skal g? for at problematisere g?ldende k?nsrollem?nstre? Hvilke private anliggender kan g?res til offentlige skoleanliggender, og hvilke demokratiske problemer kan det aff?de? Ej at forglemme er, at skolen n?ppe alene kan overkomme stigmatiserende k?nsrollem?nstre, eftersom de (re)produceres i mange praksisser udover skolen p? godt og ondt.
ANTOLOGIEN er overordnet set yderst vedkommende og interessant. Den leverer en god s?vel faglig som saglig indsigt i lov- og retsm?ssige sagsforhold, der i tiltagende grad skal medreflekteres i de daglige skolepraksisser. Imidlertid savnes en kritisk stillingtagen til denne tendens, der ikke er uden konsekvenser for m?den, som det (ud)dannelsesm?ssige opdrag kan og skal varetages p? i skolen.
DET, som understreges p? udm?rket vis i flere af kapitlerne, er, at trods en sk?rpet lov- og regelm?ssig regulering, s? fritager det ikke de professionelle for at ud?ve sk?n. Inspireret af Lacan kan det h?vdes, at denne og hin lov og/eller retsregel (der hidr?rer den symbolske orden) aldrig f?r ‘det hele med’. Der er altid noget (det Reelle), der undslipper den store Anden; loven og/eller reglen (symboliseringen). Den professionelle er alts? n?dsaget til at sk?nne, hvordan han eller hun skal forholde sig til alt det, som der ikke gives svar p? ved at frekventere en given lov og/eller regel.
N?r dette er tilf?ldet, hvad kan man s? som professionel holdes ansvarlig for? Kan man overhovedet holdes ansvarlig for den andens (her barnets og elevens) udbytte? Og er det ikke en ideologisk fantasme at forestille sig, at man kan lovgive om barnets/elevens ret til et bestemt udbytte? S?danne nogle grundl?ggende sp?rgsm?l diskuteres ikke i bogen, hvilket ville have v?ret ganske k?rkomment.